Nyheder

26/02/2010 - IMPORT SØFRAGT NYHEDER: TRADEN FJERNØSTEN – EUROPA FORVÆRRES

Nedennævnte er som vores samarbejdspartner Atlantic Forwarding ser markedet:

 

Situationen med traden Fjernøsten - Europa forværres.

 
Før det kinesiske nytår blev den kapacitetsstyring, som praktiseres af transportørerne, endnu mere restriktiv. Transportørerne levede ikke op nogen af deres særlige/”named account”-aftaler, men anvendte derimod en streng yield management på alle ladninger fra Kina, hvilket betød, at kun de bedst betalende ladninger kom ombord.

 

Som konsekvens af dette scenarie er der en enorm roll-pool på ca. 15-20,000 TEU, som sidder fast i Kina, indtil den sendes afsted efter det kinesiske nytår.

 

Dette vil give transportørerne endnu et incitament til at opretholde deres opadgående rater og surcharge-politik, og det vil helt bestemt betyde, at den alvorlige pladssituation fortsætter minimum indtil april. Selv de ekstra læssemaskiner, som nogle virksomheder (f.eks. Mærsk/APL) anvender, har ikke medført nogen form for aflastning, men gjorde kun, at de nævnte transportører blev i stand til at imødekomme deres kontraktmæssigt direkte kunders behov. Genopfyldning af lagerbeholdningen, som uundgåeligt ville finde sted, skete overraskende stort set på samme tid i alle industrier og geografiske områder, hvilket forværrede situationen yderligere.

 

Meddelelse fra små aktører som WanHai og PIL om at genindføre deres service fra Fjernøsten-Europa medfører ikke nogen form for aflastning på markedet, men kan kun ses som en dråbe i havet. Denne service på omkring 4.000 TEU pr. uge vil slet ikke opveje det stigende antal ordrer, som afgives i Kina fra europæiske kunder (de kinesiske eksportørers ordrebog steg med ca. 20% sammenlignet med for et år siden), og det vil helt bestemt heller ikke ændre udbuds- og efterspørgselssituationen.

 

Desuden har transportørerne lært deres lektie nu. Det er gået op for dem, at kapacitetsstyring er et meget kraftfuldt værktøj til at manipulere markedet i overensstemmelse med deres hovedinteresser – at bringe raterne på søfragt tilbage til et holdbart niveau, som garanterer en mere pålidelig planlægningsramme for hele industrien – et mål som langt fra er nået endnu.

 
Selvom mængderne er steget med 15-20% i december og januar i forhold til de tilsvarende måneder sidste år, har transportørerne enormt svært ved at tilpasse kapaciteten på kort sigt. Fordi denne udvikling måske ikke er holdbar, tøver shipping-virksomhederne med at overkorrigere kapaciteten på grund af det katastofale år 2009.

 

Ud over omkostningsbesparende tiltag gennem kapacitetsstyring er et yderligt omkostningsbesparende tiltag til fordel for transportørerne er den stigende indførsel af det såkaldte ”slow steaming” eller ”super slow steaming”. Dette tiltag, som oprindeligt kun blev introduceret i det østlige backhaul-trade, betyder, at man reducerer fartøjets hastighed til et teknisk acceptabelt niveau (skibsmotorer kan ikke holde til for få RMP) for at spare brændstof. Motorerne er oprindeligt lavet til en gennemsnitshastighed på ca. 22-24 knob. ”Slow steaming” vil sandsynligvis nedbringe et fartøjs gennemsnitshastighed til et sted mellem 12-15 knob. Dette har – som nævnt – en meget eftertragtet indflydelse på brændstofforbruget. En kærkommen bivirkning ved dette er, at det også har en indvirkning på den tilgængelige kapacitet på Asien-Europa traden. Langsommere fartøjer tager længere tid, og derfor tager det med den pt. tilgængelige flåde længere tid at komme tilbage til Asien for at samle nye ladninger op.

 
En videre og fortsat udfordring er den enormt stigende equipment imbalance mellem Asien og Europa. Den direkte konsekvens heraf bliver, at transportørerne bliver mere og mere restriktive i Europa i forbindelse ned særlige aftaler omkring overliggedage/forvaring eller aflæsning i oplandet. Det er enhver transportørs direkte mål at få udstyret tilbage til Asien så hurtigt som muligt.

 

For at opsummere:

 

·          Det bliver næsten umuligt at indgå ”named account”-/særlige aftaler med fragtskibe fra nu af og som minimum indtil slutningen af april.

·          Fragtskibene fastholder en meget restriktiv plads- og ratepolitik.

·          Vi vil fortsat opleve gyldighedsperioder på rater på maksimalt fire til seks uger.

·          Surcharges eller ratestigninger udskrives og indføres med meget, meget kort varsel.

·          Slow og super slow steaming introduceres og efterlades os med den udfordring, det er, at kommunikere dette til vores kundebase.

·          Vi forventer et mindre hektisk scenarie i andet kvartal 2010 med tendens til stabilisering af raterne på et højt niveau.

 
Vi holder dig løbende opdateret omkring den videre udvikling.

                                                    

04/01/2010 - IMPORT SØFRAGT NYHEDER: STIGENDE RATER PÅ FJERNØSTEN - EUROPA

Den stigende godsmængde på traden Fjernøsten - Europa fortsætter ind i 2010, og flere rederier har pr. 01/01/2010 valgt at justere raterne op for at nå tidligere niveauer.

 

I forhold til tidligere all-in nettorater har rederierne pr. 01/01/2010 valgt at tilbyde rater, som er underlagt de pt. gældende CAF/BAF-tillæg, hvilket kommer til at afspejle vores fremtidige ratestruktur.

 

Du kan løbende holde dig orienteret omkring udviklingen af fragtrater samt gebyrer, der introduceres fra rederierne, på vores hjemmeside eller kontakte en af vores medarbejdere.

 
01/12/2009 IMPORT SØFRAGT NYHEDER: STADIG PLADSPROBLEMER

Flere forventede, at pladsproblemerne på skibene fra Asien til Europa ikke ville fortsætte efter Golden Week. Dette viste sig dog hurtigt ikke at være tilfældet, og pladsproblemerne fra Asien til Europa er uændrede i forhold til de seneste måneder.

 

Flere af tradens største rederier har gennem medierne publiceret, at man med meget kort varsel kan/vil trække kapacitet ud af traden for på denne måde at stabilisere nuværende fragtrateniveauer. Det er derfor svært at forestille sig, at fragtraterne vil blive reduceret i forhold til det nuværende niveau.

 

PSS (Peak Season Surcharge) fra størstedelen af rederierne vil fortsætte. Andre rederier har valgt at inkludere PSS i nuværende fragtrater, og flere har sågar annonceret fragtstigninger pr. 15. december 2009.

 

Du kan løbende holde dig orienteret omkring udviklingen af fragtrater samt gebyrer, der introduceres fra rederierne, på vores hjemmeside eller kontakte en af vores medarbejdere.

Seatainers A/S - Skanderborg, tlf. + 45 87 93 23 93, aar@seatainers.dk - København, tlf. + 45 43 23 12 00, cph@seatainers.dk